Hvordan får man den daglige drift af LAR-anlæg til at glide? Hvilke funktioner kan LAR-elementer have og hvad gør man, når et LAR-element ikke opretholder den tiltænkte funktion? Hvem har ansvaret, når der er noget ikke virker? Det var nogle af de spørgsmål som der blev udvekslet erfaringer om til KLIKOVAND og Rørcenterets formiddag om drift af LAR-anlæg.

Læs programmet.

Hvilke funktioner skal opretholdes i et LAR-anlæg?

Niels Lützen fra Niels Lützen Landskabsarkitekter ApS fortalte om teknik, proces og arkitektur, de tre overordnede hensyn i forbindelse med LAR-projekter.

Niels Lützen fremhævede vigtigheden af at inddrage brugere, drift, bygherre, myndighed og at skabe en fælles forståelse for projektbudget og -økonomi. Når man inddrager skal man etablere demokratiske spilleregler forstået på den måde, at der ellers er risiko for, at enkeltpersoner med meget taletid kan påvirke et projekt uforholdsmæssigt meget uden at der er generel tilslutning til de fremførte argumenter. I forlængelse af det anbefaler Niels om muligt at inddrage brugere i planlægning og drift, gerne grupper, der allerede er organiserede, da det øger pålideligheden af aftaler. Alle skal kende til sammenhængen mellem ønsker, budget og behov i projektet.

Når det kommer til drift er det Niels Lützens erfaring, at der ikke findes standarder for omfang og hyppighed, budget og grønne fingre. Det et stedsspecifikt, hvad der kræves af pleje, så som driftsgruppe, får man mulighed for at forvalte et ansvar på den måde, der giver bedst mening. “Opfind jer selv” i forbindelse med drift lød den opmuntrende opfordring. Og find og glæd jer over plusserne ved projektet.

For at få et LAR-projekt godt fra land, skal man passe på med at oversælge projektet med flotte billeder, men hele tiden både før og undervejs understrege over for drift, bygherre og brugere, at anlægget lige efter etablering ikke er grønt og flot. Det tager tid og vedholdende pleje for bede, planter og nedsivning at etablere sig.

Niels kunne godt tænke sig:

  • Havedyrkning på “skoleskemaet” for brugere og/eller drift
  • Inddragelse af drift og brugere allerede i planlægningsfasen for at skabe forståelse og ejerskab
  • Minikurser om budget, ønsker, behov og demokratiske spilleregler i projektet

Har vi som driftsfolk et ansvar for hele LAR-anlægget og samtlige funktioner?

Meldepligt! Er det et ord skal være nervøs for? Kim Tang fra Danske Anlægsgartnere tog ved hjælp af begrebet ‘meldepligt’ hul på spørgsmålet om, hvilket ansvar driftsorganisationen har i forbindelse med den daglige drift af LAR-anlæg. Kim Tang redegjorde for at meldepligt egentlig dækker over at bruge de øjne, der i forvejen er ude på anlægget om at holde øje med om anlæggets funktion er opretholdt, det være sig om planter trives, om vandrender er tilstoppede, om regnvandet løber forkerte steder hen eller lignende. Som følge af en tilbagemelding skal det besluttes om det kræver en handling og om handlingen eventuelt kræver betaling eller allerede indgår i en driftsaftale.

Meldepligt er blevet introduceret som en kontrolfunktion i Branchestandarden “Kvalitetsbeskrivelser for drift af grønne områder 2015“. Meldepligt for LAR-elementer er ikke defineret, men bør måske udvikles som en del af beskrivelserne af drift og pleje af grønne områder.

Kim Tangs vigtigste budskab var, at man skal finde et niveau for hvor ofte og hvordan man vil kontrollere funktionen af sit anlæg og at det skal besluttes sammen med driftsfolkene allerede i planlægningsfasen. Skal man så til at dokumentere, at man lever op til sin meldepligt? Ja, muligvis, det afhænger af projektet, men der var enighed om, at dokumentation ikke skal medføre væsentligt tidsforbrug.

I praksis er der som regel [læs: altid] noget, der ikke virker fra dag 1

Regn og nyetablerede anlæg

Michael Wendel og Klaus Nielsen fra OKNygaard A/S præsenterede en sag, hvor et nyetableret anlæg havde været udsat for tre tiårs-hændelser i løbet af kort tid, hvilket havde medført skylleskader i form af erosion og uønskede strømningsveje. Med en række billeder illustrerede Michael og Klaus hvad større regnskyl kan gøre ved nyetablerede anlæg. Pludselige regnskyl på række kan jo være vanskelige at planlægge for, men essensen er, at det er nødvendigt på forhånd at aftale, hvad man gør, hvis den situation opstår. Desuden vurderede begge, at mange skader og problemstillinger på anlægget kan forebygges ved løbende dialog mellem drift, anlægsentreprenør og bygherre.

Lars Riggelsen, Varmemester i boligafdelingen Kildevænget i Gladsaxe, viste billeder og fortalte om hvilke udfordringer, der har været med driften af afdelingens LAR-anlæg. Lars Riggelsen pointerede, at de ansatte i driften typisk ikke er gartnere eller uddannede inden for havedyrkning eller lignende. Det er derfor ikke tilstrækkeligt med driftsmanualer på skrift, driftsmetoder skal i stedet vises og ses. Driften af området med LAR kræver flere timer end før, da der stadig er krav til at området skal se pænt ud og ikke som en naturgrund. Lars vurderede, at der kommet mere liv i  området, blandt andet fordi der i projektet er plantet en del spiselige urter, buske og træer i området.

Kildevænget har været nødt til at supplere sin eksisterende maskinpark med indkøb af nye maskiner og nyt udstyr til både den grønne pleje og til vinterbekæmpelse med calciummagnesiumacetat (CMA), der er et alternativ til vejsalt. Præcis hvilke maskiner vidste de ikke på forhånd, og der har ikke på forhånd været sat økonomi af til det. En håndskubbet “trillebør” til udbringning af CMA er desuden opfundet i eget værksted.

Kildevænget er overordnet set glade for anlægget, men Lars Riggelsen kunne godt tænke sig:

  • At overlevering af LAR-anlægget til drift ikke kun foregår med skriftlige manualer, men med en form for oplæring i praksis.
  • At der i planlægningsfasen kalkuleres med et højere timeforbrug med LAR end før LAR. Og at der tages stilling til, hvordan driftsorganisationen skal agere, hvis driften med LAR kræver mere tid end før.
  • At man på forhånd er opmærksom på, hvilke maskiner eller udstyr, der bliver behov for med LAR, så der er mulighed for at tænke det ind i driftsøkonomien.

Afslutningsvist blev det i grupper drøftet hvilken form for meldepligt og maskiner, der kunne høre til hver af LAR-elementerne: Regnbed i haven, faskine, græsplæne, transportveje og permeable belægninger. Klimasektionen på Rørcenteret bruger de mange input til den kommende anvisning om drift af større LAR-anlæg. Og til at udvikle kvalitetsbeskrivelser for LAR-elementer efter samme skabelon som kvalitetsbeskrivelserne for grønne områder, der findes i “Kvalitetsbeskrivelser for drift af grønne områder 2015“.

Tak til oplægsholdere og deltagere for jeres store engagement og lyst til at dele ud af erfaringer.