Af Eric Prescott, direktør, A4 arkitekter og ingeniører a/s

Generelt fokuserer debatten meget på husejere med egne parceller, når vi ønsker at private skal aflede deres regnvand lokalt. I byen er vores udfordring imidlertid de store etageejendomme og deres muligheder for at udføre lokal afledning. A4 har været med i en lang række projekter, og vi er nået til den klare konklusion: Så længe etagebyggerier ikke kan få mulighed for at have et overløb til det offentlige kloaknet, har faskiner ingen gang på jord. Vi kan ligeså godt separatkloakere de ejendomme.

I A4 var vi i gang med at klimatilpasse ejendomme forskellige steder i Storkøbenhavn allerede inden det store skybrud i 2011, og inden kommunerne begyndte at arbejde med klimatilpasningsplaner. Det har givet os en unik indsigt i, hvor det kan gøre ondt, når vi taler om indlysende løsninger for boligselskaber og etageejendomme i byområder.

Faskinen som forsinkelsesbassin

Problemet med større etagebyggeri er, at faskinerne skal være meget store, og de når derfor langt ned i jorden – ned til det lerlag, vi støder på mange steder i Storkøbenhavn.  Samtidigt kan der ikke ske en vandret fordeling, fordi faskinerne er så lange – de fylder gården op med vand, som ikke kan sive væk vandret, fordi der er bygninger i vejen.

Vi har været ude for, at de forundersøgelser, der er foretaget, ikke tager højde for dette og derfor kun tester nedsivningsevnen i det øverste lag. Det har betydet, at den færdige faskine har stået fyldt med vand, der ikke kunne slippe væk. Havde vi nu kunne pumpe vandet væk i ro og mag efter et skybrud, ville alle være glade, og det ville ikke belaste kloaknettet, da der ville være rigelig plads.

Det er vigtigt at forstå, at overløbet ikke skal anvendes under men efter skybruddet, så faskinen kommer til at fungere som et forsinkelsesbassin uder skybruddet. I hverdagssituationer vil faskinen kunne tage regnen og nedsive stille og roligt eller evt. blot lade vandet fordampe og blive opaget i regnbede. Overløbet ville ikke modtage en dråbe. Pumpen ville slet ikke blive anvendt.

Triste eksempler

Vi har oplevet triste eksempler, hvor boligforeninger har fået tilsagn om at få tilslutningsafgiften tilbage, forundersøgelserne har været på plads, og løsningen har ligget parat på tegnebrættet. Alt er klappet og klart, og så får de kolde fødder og siger nej, fordi de bliver bekymrede over, at de bliver afskåret fra det offentlige kloaknet.

Havde de kunne bevare en mulighed for at komme af med regnvand til den fælles kloak, var projektet blevet gennemført til gavn for både forsyning, kommune og beboere. De føler bare, at de står meget alene, når meldingen er, at forsyningen kun vil godkende en  enten/eller-løsning.

Vi har et andet eksempel, hvor tre store faskiner blev anlagt efter mangelfulde forundersøgelser. De afleder ikke vandet hurtigt nok på grund af lerjord. Boligselskabet står i dag med to muligheder:

  1. de kan koble sig på områdets fælleskloakering igen
  2. de kan afprøve en ny metode, hvor faskinerne bliver et forsinkelsesbassin med overløb til kloaknettet.

Altså står valget mellem en enten/eller-løsning eller en både/og-løsning.

Lad os prøve den nye vej

Vores spørgsmål  til kommuner og forsyninger er: Kan vi prøve at gå denne vej –  Og se på, om incitamentet med tilbagebetaling af tilslutningsafgiften ikke også kan indgå i en både/og-løsning.

Eric Prescott, direktør, A4 arkitekter og ingeniører a/s

Eric Prescott, direktør, A4 arkitekter og ingeniører a/s